Mød Lene

Lene Birch Andreasen er projektkoordinator og udvikler på Vores smagsløg og har gennem 30 år arbejdet med mad til mennesker i alle stadier af livet. Hun forklarer, at mange mennesker med synkebesvær ikke har tid eller mulighed for at tilberede mad – og at de ofte går glip af de smagsoplevelser, som vi andre har i forbindelse med årets store højtider som f.eks. julen, der nu står for døren.

Mennesker med synkebesvær kan være meget forskellige. Det kan være ældre mennesker eller mennesker med kroniske sygdomme. Men det kan også være kræftpatienter eller personer med andre sygdomme. Synkebesvær kan dermed ramme mennesker i alle aldre, og det kan være enten en forbigående eller permanent tilstand. De har dog det til fælles, at de ikke kan optage en alsidig næring som vi andre” siger Lene Birch Andreasen.

Hun understreger, at ikke alene en masse vigtig livskvalitet dermed går tabt, men også, at den manglende ernæring kan føre til mangeltilstande og yderligere sygdomme.

Når man ikke kan synke, går man ikke alene glip af både smagsoplevelser og æstetik i forbindelse med madoplevelser, men er henvist til alternativer, som er alt andet end spændende, og som derfor bevirker, at man spiser mindre. Vi ved, at mange ældre og syge i forvejen spiser for lidt – det forstærkes yderligere af manglen på smagsoplevelser. Derfor kan synkevenlig mad garantere, at kroppe for den alsidige næring som den har behov for“.

Lene Birch Andreasen forklarer, at synkevenlig mad er nem at have med at gøre, fordi hele forarbejdet allerede er gjort hos Vores Smagsløg.

Vi har tilberedt maden og har derefter forarbejdet den – af de bedste råvarer. Det betyder, at smagsoplevelsen er garanteret, og at personer med synkebesvær kan opleve den samme smag som alle andre. Samtidig er der tale om mad, der kan fryses ned og efterfølgende tøs op og tilberedes. Det betyder, at de synkevenlige alternativer kan præsenteres på julebordet til familiemedlemmer med behov for det. Men hele året rundt kan de levere de bedste retter i synkevenlige udgaver. Altså alle de danske klassikere” understreger Lene Birch Andreasen.