Drivkraften bag Vores Smagsløg

Det er passionerede kræfter med flere årtiers erfaring inden for madproduktion i høj kvalitet, der står bag Vores Smagsløg.

Lone Larsen etablerede i 1998 Kejserindens Gryder, der i dag leverer frokostordninger til virksomheder på hele Sjælland samt mad til receptioner, bryllupper, konfirmationer og mærkedage. Med sig i ledelsen har hun sin mand Steen, der står for produktion og distribution – og datteren Bettina Sundstrøm, der står for salg og markedsføring.

Lone Larsen har med etableringen af Vores Smagsløg realiseret visionen om at udvikle måltider med synkevenlig konsistens, som alle kan spise på trods af eksempelvis problemer med at tygge og/eller synke mad. Her har hun fået følgeskab af Lene Birch Andreasen, som har mange års erfaring fra fagområdet som både praktiker, underviser og mangeårig konsulent.

Det engagerede team arbejder målrettet på at servere sanse- og smagsoplevelser til enhver smag.

God mad af høj kvalitet, hvor den modificerede konsistens og form er i fokus.

  Bon appetit!

Lone Larsen

Indehaver af Vores Smagsløg

“God mad er for mig lig med livskvalitet. Det er vigtigt, at alle mennesker har mulighed for at få et godt måltid mad trods de udfordringer, som tygge- og synkebesvær kan medføre”

Hvad driver dig?

Siden 1998 har jeg drevet cateringvirksomheden Kejserindens Gryder med fokus på at levere lækker mad til hverdag og fest. Jeg motiveres af at glæde andre med en god oplevelse. Det er vigtigt for mig, at maden er lavet af friske råvarer, og at maden smager godt og ser indbydende ud – vi spiser nemlig også med øjnene.

Frokostbuffeten på en arbejdsplads er et afbræk fra dagens gøremål. Det er et samlingspunkt med kolleger, og her er det vigtigt, at maden både er indbydende og smagende. Når man holder fest, er det også vigtigt, at man nyder festen med sine gæster frem for at bruge kræfterne på den mad, som skal serveres. Derfor er det afgørende for mig, at de buffeter, vi tilbyder til fester, er flot anrettet og samtidig sparer værtsparret for at bruge deres tid i køkkenet.

Hvorfor mad til mennesker med tygge- og synkebesvær?

I de seneste år er jeg blevet opmærksom på, at der er mennesker, der ikke kan spise mad med normal konsistens. De mennesker vil jeg gerne gøre noget ekstra for – derfor har jeg etableret Vores Smagsløg.

Vi sørger for, at madens konsistens bliver tilpasset, men stadig ligner almindelig mad, som er rart at spise i selskab med familie og venner.

At forandre råvarens tekstur, alt imens udseende og smag bliver bevaret, er noget af det sværeste inden for gastronomi. Derfor har jeg søgt inspiration hos nogle af de dygtigste på området, som lærte mig at arbejde med forskellige konsistenser. God mad er for mig lig med livskvalitet. Det er vigtigt, at alle mennesker har mulighed for at få et godt måltid mad, trods de udfordringer som tygge- og synkebesvær kan resultere i.

Mit håb er, at med dette tilbud kan mennesker med tygge- og synkebesvær få større glæde ved måltiderne, som de kan spise uden at kløjs i maden. Maden er modificeret, så den har en ensartet modificeret gratinkonsistens, som svarer til IDDSI-niveau 4. Vores mad er let at tilberede og dens gratinkonsistens gør det lettere at spise.

Lene Birch Andreasen

Projektkoordinator og udvikler på Vores Smagsløg

“De fleste mennesker kan altid får sig noget hurtig, varm mad, når de har lyst. Men har man synkebesvær kan det kræve mange timer i køkkenet for fx at få en klassisk ret som kylling med kartofler og skysauce. Det er her vores retter med gratinkonsistens kan være en hjælp for mange”

Hvad driver dig?

Mad er interessant og har altid været omdrejningspunkt i mit professionelle liv. I de seneste 30 år har jeg arbejdet med at udvikle retter og tilpasse måltider til mennesker i alle stadier i livet.

Som underviser af køkkenfagligt personale har mit fokus altid været på, hvordan man får ernæring, smag og den kulinariske oplevelse til at gå op i en højre enhed til glæde for deres kunder.

Hvorfor mad i modificeret- og synkevenlig konsistens?

Det er ofte svært at tilfredsstille kundernes forventninger, hvis man taler modificeret konsistens i forbindelse med mad. Det kan ofte miste sin smag og form.

Da jeg hørte, at Lone ville tilbyde synkevenlig mad tænkte jeg: Endelig er der en, som ser, at der er et begrænset udvalg af muligheder af mad med modificeret konsistens, og som samtidig holder form og smag.

 God synkevenlig mad skal også gerne se lækker og indbydende ud og dufte og smage helt rigtigt. Derfor tænkte jeg, at dette projekt vil jeg gerne være en del af.

Hvad kræver det at lave synkevenlig mad?

For at tilberede mad i gratin og cremet konsistens med høj kulinarisk kvalitet, så kræver det specielt køkkenudstyr, men også viden om, hvordan man gastronomisk kan ændre råvares tekstur uden at ændre på dens udseende. Så en gulerod skal ligne en gulerod, som vi kender den.

Hos Vores Smagsløg har vi udviklet en række kendte hovedmåltider og supper, som kan gå direkte fra fryseren til mikroovnen, og derefter være klar til at spise.

Jeg håber, at dette tilbud bliver taget godt i mod af mennesker der kan have glæde af modificeret konsistens og ikke mindst deres pårørende, så vi sammen kan udvikle sortimentet i forhold til folks ønsker.

Derudover har vi udviklet små lækre desserter med et højt energi- og proteinindhold, som kan anvendes til mellemmåltid, når appetitten ikke er til det varme.

Jeg håber, at dette tilbud bliver taget godt imod af mennesker med behov for modificeret konsistens og deres pårørende, så vi sammen kan udvikle sortimentet i forhold til jeres behov.

Vores mission…

… er, at lave hverdagsretter til mennesker med synkebesvær, der trods den modificerede konsistens stadig er appetitlig at se på.

Vores mål …

… er at skabe god mad, der er let at tygge og synke og samtidig holder på smag og form. Det kalder vi madglæde..

Vores Smagsløg er specialister i modificeret, synkevenlig mad

Synkevenlig kost kan spises af alle, også hvis man har tygge- og synkebesvær. I udviklingsprocessen af vores produkter har vi fokus på konsistensen. Vi modificerer konsistensen til en ensartet gratinkonsistens og derefter rekonstruerer vi madens oprindelige æstetiske udtryk ved hjælp af også specialdesignede forme.

Når ens tygge- og synkefunktion er nedsat, kan det påvirke appetitten og god mad, der er blendet til grødkonsistens ligner ikke den oprindelige ret. Efter vores overbevisning giver blendet mad ikke den madglæde, som vi ønsker at skabe.

Hos Vores Smagsløg er konsistensen modificeret og ensartet, den er sammenhængende og er hverken for fast eller flydende. Alle vores produkter og måltider er rekonstrueret til den ønskede form, fx så det igen ligner et kyllingebryst, en frikadelle, en kartoffel mm.

Vores mål er at skabe madglæde, hvor maden bevarer formen på en tallerken til trods for den bløde gratinkonsistens.

Hos Vores Smagsløg er det vigtigt, at vi har styr på forhold omkring tygge- og synkebesvæ. Alle vores produkter er målrettet et behov for modificeret konsistens i måltiderne hos mennesker med tygge- og synkebesvær.

Derfor har vi i processen allieret os med flere fagprofessionelle, så vi har et fagligt stærkt grundlag af både viden og erfaring fra området. Vi har haft et tæt samarbejde med både en diætist og ergoterapeut, som begge har arbejdet professionelt med tygge- og synkebesvær.

Vi har udviklet produkterne i tæt samarbejde med fagprofessionelle 

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 25 97 16 06.

Vores telefon er åben mandag til fredag mellem kl. 8– 14.

Du kan også udfylde kontaktformularen, så vender vi tilbage på din henvendelse hurtigst muligt.