Hvad er dysfagi?
Dysfagi er den medicinske betegnelse for fysiske udfordringer med at synke, spise og drikke.
Nogle mennesker har vanskeligt ved at synke visse typer af mad og drikke; det kan variere i grader fra let ubehag til slet ikke at kunne synke og måske have behov for en ernæringssonde.
Hvem kan få dysfagi?
Dysfagi ses hos patienter med forskellige diagnoser – både børn og voksne – samt hos en stor del af den ældre befolkning. Dysfagi er ikke en sygdom, men et symptom, som ses ved sygdomme som f.eks.:
Hjerneblødning
Blodprop
Traumatisk hjerneskade
Parkinsons
Sklerose
Cerebral Parese
Udviklingshæmning
Demens
Hoved-hals kræft og senfølger efter behandling
Halsbrand og sure opstød
Kroniske sygdomme i lungerne
Derudover udvikler mange ældre dysfagi. Det skyldes, at vi med alderen taber muskelmasse og muskelstyrke. Jo mere muskelmasse man taber, desto skrøbeligere vil man blive.
Hvor mange får øvre dysfagi?
Øvre dysfagi forstås som funktionsnedsættelser inden maden kommer i munden, og mens maden er i munden og/eller i svælget.
Dysfagi er udbredt hos ældre og rammer cirka hver tredje ældre, der bor i egen bolig; næsten halvdelen af de geriatriske patienter og mere end halvdelen af ældre der bor på plejehjem.
Antallet af personer med øvre dysfagi angives i et internationalt studie til 13,8 pct. (på tværs af diagnoser), hvor der findes en hyppighed på 72,4% hos borgere med demens.
Et dansk studie viser, at 50 pct. af patienterne indlagt på en akut geriatrisk afdeling havde dysfagi. Et andet dansk studie viser, at 77 pct. af ældre >65 år, som bliver hofteopereret, har udfordringer med at synke og spise.
Konsekvenser af synkebesvær
Udfordringer med at tygge og synke kan resultere i, at personen spiser og drikke for lidt og dermed kan blive:
Fejlsynkning (aspiration) og kvælning kan opstå som følge af dysfagi. Det kan medføre:
Alt dette kan skabe en ond cirkel for en person med dysfagi.
Udfordringer
Udfordringer med at tygge og synke bliver ofte overset og kan give store vanskeligheder for personen med dysfagi og den nære familie.
Af hensyn til personens livskvalitet er det er vigtigt at tage de sociale aspekter alvorligt og forsøge at afhjælpe udfordringerne så hurtigt som muligt.
Den indsats, der skal til for at hjælpe en person, der har vanskeligt ved at tygge- og synke, behøver ikke kræve så meget.
Hvad kan en ergoterapeut gøre for en person med dysfagi?
En ergoterapeut med specialkompetencer inden for dysfagi har viden, færdigheder og kompetencer til systematisk at:
Hyppige spørgsmål fra personer med dysfagi
Vil jeg blive dehydreret, hvis jeg kun drikke væske, som er fortykket?
Nej, fortykkede væsker give den samme mængde væske som normale væsker.
Vil jeg stadigvæk få de samme kalorier, hvis jeg får mad med modificeret konsistens?
Ja, men et måltid med f.eks. gratin konsistens kan have mindre kalorier, da der ofte tilsættes mere vand og koges mere, da maden skal være blød. Men du kan øge antal kalorier ved at tilsætte fedt, mælk, fløde eller smør til maden. Eller du kan købe præfabrikeret mad af f.eks. gratin konsistens, som udgør en mindre portion og som er ernæringsberiget. Så du ikke skal bruge så mange kræfter på indkøb og forberedelse af maden på selve måltidet, og det bliver lettere for dig at tygge og synke maden sikkert og effektivt. Desuden er du sikker på, at du får kalorier nok. Færdigretter af gratin konsistens er let tilgængelig, da du kan have det på frost.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg taber i vægt?
Så skal du kontakte din praktiserende læge og få en henvisning til en klinisk diætist og/eller en ergoterapeut, som kan konstatere, om du evt. har dysfagi og give dig vejledning i, hvad du skal spise/drikke, og om du f.eks. har behov for at ændre på konsistensen af mad/drikke.
Udsagn
Udsagn fra en person med dysfagi, hvor terapeuten har anbefalet modificeret kost, som en del af behandlingen.
Personen har skrevet dagbog ifm. dette studie og svarer på et spørgsmål i relation til velbefindende. Dette er et citat fra en af deltagerne:
”Vi afsluttede vores dag, og vi kørte sent den aften tilbage til supermarkedet. Jeg blev sat af hos lægen og gik hjem. Jeg spiste lidt af det, jeg kunne finde derhjemme – yoghurt og en proteindrik – og gik i seng. Der var jeg så ekstremt træt. Jeg kunne ikke oparbejde energi til at finde ud af, hvad der ville have været passende at spise”.
Flere deltagere skriver i deres dagbøger, at de springer måltider over, fordi de ikke havde overskud til at planlægge maden, handle og spise maden (1).
Citat fra en patient med svær dysfagi, som beskriver fornøjelsen ved at igen at få noget velkendt i munden
Deltagerne forklarede, at det at tygge, synke og spise mad ikke var noget, de havde tænkt over, før de fik deres hjerneskade. I den tidlige fase af rehabiliteringsprocessen er spørgsmålet om ikke at kunne tygge, synke eller spise blev tydeligt, og det ikke at kunne få mad i munden og være nødt til at få mad gennem en sonde, er vanskeligt at acceptere. Når de, efter en længere periode uden mad i munden, genvinder nogle af deres funktioner i mund og svælg, udtrykker de stor glæde ved at få noget velkendt i munden og genkender den positive smagsoplevelse.
En af patienterne siger efter mere end en måned, hvor han kun får mad i en sonde i maven, at:
“Den første portion yoghurt var som at få en bedre julemiddag” (2).
(1) O’Keeffe ST. Use of modified diets to prevent aspiration in oropharyngeal dysphagia: is current practice justified? BMC Geriatr. 2018 Jul 20;18(1):167.
(2) Kjaersgaard A, Pallesen H. First-Hand Experience of Severe Dysphagia Following Brainstem Stroke: Two Qualitative Cases. Geriatrics (Basel). 2020 Mar 4;5(1):15. doi: 10.3390/geriatrics5010015.
Hvor kan du læse mere om dysfagi?
Kræftens bekæmpelse https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/symptomer/synkebesvaer/
Ugeskrift for læger https://ugeskriftet.dk/videnskab/dysfagi
Dysfagiklinikken https://annettekjaersgaard.dk/videnomdysfagi/
