Rådgivning om dysfagi:
Hvordan kan du understøtte sikker og effektiv synkning?
Der er fire effektive tilgange, der kan understøtte spiseinformationen:
Optimal hoved- og siddestilling under måltidet, modificeret konsistens af mad og drikke, omgivelserne ifm. måltiderne og systematisk mundhygiejne.
- Den optimale siddestilling ved spisebordet
Når kroppen er godt understøttet, så slapper personen bedre af og anvender ikke så megen energi på at sidde opret. Det er vigtigt, at personen sidder afslappet og godt understøttet under måltidet, så han/hun har de bedste fysiologiske forudsætninger for at synke sikkert og effektivt.
En god understøttet stilling er, hvor personen sidder med:
Fødderne på gulvet.
Maven ind mod bordkanten.
Armene med albuerne godt understøttet af bordet.
Hagen lidt mod brystet med hovedet i midtlinjen, så personen får en “lang nakke”.
Stolen/kørestolen skal være stabil, så personen kan sidde opret. Der kan være behov for en pude i ryggen til at understøtte den fremadrettede siddestilling ind mod bordet (Kjærsgaard, 2020).
2. Modificeret kost og væske: Dysfagi-diæt
Mad og drikke med modificeret konsistens (dysfagi-diæt) er målrettet personer med dysfagi. Målet er, at personen får dækket sit ernæringsbehov med den konsistens af mad og drikke, som personen har funktioner i mund og svælg til at indtage sikkert og effektivt. Målet er at minimere de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af personens udfordringer med at synke-spise-drikke.
Det er vanskeligt, når der opsættes begrænsninger for den mad, vi spiser, fordi vi alle nyder at spise forskellige madteksturer. Det er vigtigt, at de personer, som hjælper og er omkring personen i hverdagen forstår, at det kan være meget vigtigt for en person med dysfagi, at der ændres på konsistensen af mad og drikke. Konsistensen kan være af afgørende betydning for, at han/hun forsat kan deltage i og nyde måltider sammen med andre uden af få noget i den gale hals og tabe i vægt.
Konsistens af mad og drikke tilpasses den enkeltes funktionsniveau og energibehov. Drikke fortykkes, så det bliver lettere for personen at synke. Målet er, at væsken løber langsomt gennem mund og svælg, så personen når at mærke og bearbejde væsken sikkert og effektivt uden at komme til at hoste.
Madens konsistens ændres, så den bliver lettere at tygge, samle og bearbejde i munden. Lettere at transportere ned i svælget og videre ned spiserøret.
Dysfagi-diæt beskrives i Anbefalinger til Dansk institutionskost (Anbefalinger for den danske institutionskost)) og i Den Nationale Kosthåndbog (Nationale Håndbog, 2021) under kost til småtspisende, som gives til personer, som har bevaret spiseevnen, men som pga. kvalme, fysiske elle psykiske lidelser er ude af stand til at indtage mad i den mængde, der er nødvendigt for at dække behovet for ernæring og næringsstoffer i perioder af mere end få dages varighed. Personer med dysfagi har fysiske udfordringer i mund og svælg, der gør det vanskeligt for dem at spise og drikke tilstrækkeligt.
Der beskrives i den nationale kosthåndbog:
Fire madkonsistenser
Fire drikkekonsistenser
Normal
Blød
Gratin
Cremet
Normal
Let fortykket
Moderat fortykket
Meget fortykket
Styrelsen for Patientsikkerhed (International Dysphagia Diet Standardisation Initiative) anbefaler, at der foreligger retningsgivende dokumenter for screening og undersøgelse af dysfagi – samt anbefalinger om at den rette konsistens af mad og væske følges. Ergoterapeuten beskriver i sin spiseinformation, hvilken konsistens den kliniske undersøgelse viser, at personen kan indtage sikkert og effektivt uden at få noget i den gale hals. Det er vigtigt, at disse anvisninger følges (Kjærsgaard, 2020).
3. Omgivelsernes betydning ifm. måltiderne
At spise og drikke er livsnødvendigt og bliver ofte taget for givet. At spise er også sociale og dejlige oplevelser sammen med andre mennesker. Måltidet er et vigtigt middel til at fastholde, etablere og udvikle social kontakt.
Mennesker, der er udfordringer med at synke-spise-drikke, oplever ofte store begrænsninger i deres hverdag. Personer med dysfagi kan opleve måltider stressende, fordi de ved, at de kan have vanskeligt ved at efterleve de sociale spilleregler for god bordskik.
Det samme gælder dem, der spiser sammen med den, der har dysfagi. De kan føle sig pinligt berørt eller måske væmmes ved at se, at der løber mad ud af munden. Bevidstheden om egne begrænsninger kan hæmme lysten til at spise sammen med andre og forhindre deltagelse i festligheder (Kjærsgaard, 2020).
Så husk derfor:
At der er ro omkring måltiderne
Sluk radio og fjernsyn
Begræns antallet af personer, som taler under måltidet
Placer mad, glas, tallerken og bestik tæt ved personen, som har udfordringer med at spise og drikke, så vedkommende så vidt muligt bliver i stand til at spise og drikke selvstændigt
4. Systematisk mundhygiejne
Mundhygiejne er velkendt dagligdags aktivitet, der er vigtig i behandlingen af personer med dysfagi.
Hvorfor mundhygiejne?
En god mundhygiejne er en forudsætning for en optimal optagelse og bearbejdning af mad og drikke. Mundhygiejne er særdeles vigtig til forebyggelse af fejlsynkning af bakterier fra mundhulen. Herudover er god mundhygiejne desuden vigtig i det sociale samspil med vores medmennesker.
Hvordan og hvor ofte mundhygiejne?
Mundhygiejne afslutter som regel et måltid og er en del af morgenhygiejnen. Mundhygiejne indgår dermed naturligt, når man hjælper en person med vask og påklædning. Uanset om hjælperen børster personens tænder eller guider ham/hende til det, bør de følge en fast rutine, så personen kan følge med, genkende og lærer at udføre rutinen selv (Kjærsgaard, 2020).
Sundhedsstyrelsen (Center for Kliniske Retningslinjer) anbefaler, at mundhygiejne foretages minimum to gange dagligt hos personer med dysfagi. Ideelt set efter alle måltider.
